Af Stig Bergendorff
Star Wars: Rouge One-instruktøren Gareth Edwards er tilbage med et hyperaktuelt sci-fi-værk af episke proportioner. Året er 2065 og USA er i krig med kunstig intelligens i skikkelse af menneskelige simulanter. Krigen er startet, fordi simulanterne 10 år forinden har kastet en atombombe over Los Angeles. De tilbageværende simulanter har søgt refugium i Nyasien, hvor verdens mest eftersøgte person og AI-skaber Nirmata befinder sig.
Soldaten Joshua (John David Washington) har været undercover for netop at opspore Nirmata, en mission som ikke er lykkedes for ham. Missionen slutter, da et amerikansk snigeangreb resulterer i, at han mister sin kone og sit ufødte barn. 5 år senere bringes Joshua dog tilbage i ilden, fordi Nirmata angiveligt har udviklet et dommedagsvåben, og fordi han får at et nys om, at hans afdøde kone måske ikke er død alligevel.
Resten af The Creator følger herfra en fremgangsmetode, der ligner et bastardbarn mellem Dommedag nu (1979) og Bladerunner 2049 (2017). Et uudforsket land skal krydses i jagten på én ”mand”, og spørgsmålet om hvem der er gode og onde, samt hvad det vil sige at være et menneske, skal besvares.
John David Washingtons figur er på mange måder filmens anker, og skuespilleren formår at skyde den ud af parken med sin rolle, som både indeholder stærke fysiske præstationer og nuancerede psykologiske dybder. En anden stærk præstation får vi fra den bare 9-årige Madeleine Yuna Voyles, der spiller simulantbarnet Alphie, som Joshua undervejs knytter et stærkt bånd til.
De to foruden, formår filmen dog ikke at løfte sine andre roller til mere end plotnødvendige bænkevarmere. En kombination af forhastede karakteretableringer og for lidt screen presence gør det svært at investere sig for alvor. Også filmens tone halter til tider, når den ikke helt formår at balancere det gravalvorlige med det komiske. Måske havde det bare været bedre, hvis den turde at gå den dystre planke helt ud.
Når det er sagt, skal der lyde en kæmpe applaus for alt, hvad der vedrører The Creators visuelle side. Billedskønne omgivelser, imponerende kameraarbejde og troværdig CGI pryder de lidt mere end 2 timers spilletid. Det visuelle udtryk er især kommet til verden på grund af fotograferne Oren Soffer og Greig Fraser, sidstnævnte som bl.a. også var at finde bag kameraet på de maleriske mesterværker Dune (2021) og The Batman (2022).
The Creator er ikke en perfekt film, men med John David Washington i storform og et visuelt udtryk i særklasse, må du ikke snyde dig selv for en tur i biffen!
Kommentarer